Aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer på Furesø Kommunes nye rådhus

Gennem et indretningsforslag, i direkte forlængelse af en skræddersyet brugerproces, har projektet haft fokus på at etablere arbejdsmiljøer som understøtter medarbejdernes arbejdsflow.

Fakta

Beliggenhed

Furesø Rådhus
Furesø Kommune

År

2017

Type

Brugerproces
Design af specialinventar og indretning

Aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer på Furesø Kommunes nye rådhus

Gennem et indretningsforslag, i direkte forlængelse af en skræddersyet brugerproces, har projektet haft fokus på at etablere arbejdsmiljøer som understøtter medarbejdernes arbejdsflow.

Projektet på Furesø Rådhus er sidste del af et projekt omkring etablering af et nyt rådhus til Furesø Kommune. Forud for færdiggørelsen af byggeprojektet oplevede kommunen et behov for at gennemføre en kulturtransitionsproces, hvor der blev arbejdet med overgangen fra traditionelle kontorarbejdspladser til et funktions- og aktivitetsbaseret arbejdsmiljø.

I SMAK har vi faciliteret en proces, hvor der i samarbejde med rådhusets ansatte er sat fokus på hvordan de fysiske rammer kan optimeres, således at det understøtter medarbejdernes arbejdsflow.

Som produkt af brugerprocessen er der udformet et indretningsprojekt, der omsætter de nye organisationsstrukturer til konkrete fysiske arbejdsmiljøer. For at sikre at der ikke sker videnstab i overgangen fra brugerproces til den konkrete projekteringsfase, har de to faser overlappet hinanden. I den proces har vi bl.a. brugt Virtual Reality til at kvalificere de forskellige arbejdsområder.

Indretningsprojektet indeholder både fast og løst inventar samt specialinventar i atrium, byrådssal og møderum.

Fotos af Benjamin Lund for Muuto

Et byrådsmøbel

I Furesø kommunes nye rådhus, er den traditionelle byrådssal erstattet med en multisal, som foruden byrådsmøder også danner ramme for større personalemøder, uddannelsesforløb, borgerarrangementer etc.  Byrådsmøblet er udformet således at de i både funktionalitet og udtryk imødekommer den meget forskelligartede brug.

Bordet består af fem forskellige borde, der kan sammensættes i forskellige opstillinger, som understøtter den meget differentierede brug. I byrådsopstillingen tilføjes de trapez-formede borde et frontpanel, som indeholder samtaleanlæg og strøm til lamper og computere.