Udgivet d.

Udviklingsplan for skolerne i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune ønsker at styrke skolernes fag- og læringsmiljøer, så de bliver fremtidssikret ift. kommunens visioner, den pædagogiske praksis og elevprognoserne. SMAK udarbejder derfor i samarbejde med kommunen og skoleledelsen en samlet udviklingsplan for kommunens 12 skoler.

Det indledende arbejde er allerede igangsat, hvor en holistisk analyse af skolernes bygningsmasse og eksisterende forhold skal danne grundlag for udarbejdelsen af udviklingsplanen. I den forbindelse bliver der foretaget en vurdering af, hvorvidt læringsmiljøerne og faglokalerne er tidssvarende, og hvorvidt arealerne kan benyttes bedre og mere fornuftigt i forhold til at understøtte de faglige mål og indholdet i undervisningen.

Med afsæt i analysen vil udviklingsplanen komme med forslag til en overordnet organisering, optimering, samt udvikling af såvel læringsmiljøer som faglokaler, der skal sikre at elevprognoserne og den pædagogiske og didaktiske praksis bliver understøttet – både nu og i fremtiden.

Der vil ligeledes være anbefalinger for placering af eventuelle specialklasser, samt en plan for bedre integration mellem heldagsskole og almen-område.